tirsdag den 20. december 2011

Sidste bemærkning før juleferien

Vi har i skolebestyrelsen talt om at indkalde til "stormøde" for at løse de trafikproblemer, vi har omkring skolen. Heriblandt ulovlig parkering foran lille skolegård ved Bullerupvej, ønske om fodgængerfelt på Strandvejen ved P-pladsen til hallen, evt. p-forbud for andre personer end personalet på p-plads, Bullerupvej.

Vi sender invitation til først på det nye år og håber, flest mulige forældre vil bakke op omkring deres børns sikkerhed..

Vi ønsker alle ansatte på skolen, elever og forældre en rigtig god jule- og nytårsferie.

pbv.

Heidi Hessellund.

Høringssvar til budgetmodel

Som skolebestyrelse, har vi indsendt følgende høringssvar til fremlagte budgetmodeller:

Odense den 5. December 2011
Fra Seden Skolebestyrelse
Høringssvar om Budgetmodel til almenområdet
Opgaven har været rigtig spændende og givet mulighed for at tænke helt utraditionelt, dette har gjort at vi har besluttet at kombinationsmodellen er den model som tiltaler os mest. Dette er set ud fra et synspunkt om, at differentieret undervisning vil få en mere fremstående plads i skoledagen.
Dette mener vi vil:
·         Øge kvaliteten i folkeskolen i Odense kommune og gøre folkeskolen mere attraktiv.
·         Gøre folkeskolen mere attraktiv og i stand til at konkurrere med privatskolerne.
·         Være en fantastisk mulighed for at bryde med de gamle rutiner og normer.
·         Giver mulighed for at slippe det fastlagte skema som vi kender det, og samtidig øge fleksibiliteten i undervisningen.
·         Være en stor mulighed for at indarbejde mere fleksibilitet i hverdagen.
·         Give os som skolebestyrelse en større indflydelse på vores skoles hverdag
.
Fordele:
·         Mulighed for forskellige undervisningsmiljøer
·         Mere årgangstænkning
·         Holddannelse skal give et faglig løft for eleverne
·         Møde eleverne på deres faglige niveau
·         Vi tænker at skemaet for året er sådan at alle klasser på årgangen har samme fag på samme tid, dette giver mulighed for at flekse mellem elever og lærere.
·         Mere inddragelse af det pædagogiske personale i skoledagen vil øge den fleksible læringsstil
·         Større frihed for skolen og lærerne, når der skal lægges skema og i forbindelse med fordelingen af timeantal.----
·         Større krav til lærer, de skal være mere villige til at slippe det faste 12-mdr. skema, de skal være fleksible og omstillingsparate
·         Holddeling og årgangssamarbejde, vil også kunne sparer lærerne for forberedelsestid, da en lærer kan undervise i det samme emne flere gange i skoleåret, eller overlevere materiale og forberedelse til næste lærer samme med ens egne og gode erfaringer.
·         Elever på mindre skoler vil blive undervist på tværs af årgange, men på et fagligt niveau som passer til den enkelte elev
·         Niveauet bliver hævet ved niveau inddeling, dette bør også ske for i fremtiden at lave en bedre folkeskole for færre penge.
·         Holddeling giver mulighed for kombination af DSA, pædagoger og almindelig undervisning.
Ulempe:
·         Der skal bruges mere tid på planlægning af holddannelse, rotation og variation for fremtidige færre penge.
·         Vil komme til at stille store krav til niveau inddelingen
Bekymringer:
·         Hvordan skal vi håndtere specialundervisning? Skal vi have flere specialbørn i folkeskolen?
·         Hvordan skal vi håndtere de ressource krævende elever, hvis midlerne mindskes?
·         Vil skolebestyrelsen få mere indflydelse i den nye model?
·         Hvordan skal det præsenteres for forældre? Hvordan sikrer vi os at de ser muligheder og ikke begrænsninger i den nye struktur.
·         Større frihed for skolen og lærerne, dette er både positivt og negativt, er vores lærer klædt på til at håndtere dette? Eller skal de uddannes mere?
·         Større krav til lærerne, de skal være villige til at slippe det faste 12-mdr. skema, de skal være fleksible og omstillingsparate, er de klædt godt nok på og kræver det ikke mere uddannelse ?
·          

Med ovenstående håber vi at havde givet udtryk for vores tanker, ønsker og ideer om hvordan fremtiden skole i Odense kommune kan blive.

Med venlig hilsen
Seden skolebestyrelse
Danny Brønnum, Helena Andersen, Heidi Hessellund, Merete Daubjerg Roug, Charlotte Veppler, Kent Bredskov, Jes Bo Rennebod