tirsdag den 18. december 2012

Glædelig jul og godt nytår

December står for døren og julefreden er ved at gøre sit indpas.

Skolebestyrelsen har netop afsluttet den sidste opgave i år og nu kan vi kaste et blik tilbage på de sidste 5 måneder siden vi startede i august.

- Trafik tælling, Vi brugte 4 morgener i uge 43 på at studere trafikken omkring skolen, vi arbejder på et resumme af vores oplevelse, forventer det er færdig i januar.

- Princip for lejreskole/ekskursion er under udarbejdelse

Høringsvar, her har vi lavet hele 3:

- Styrelsesvedtægterne
- Kvalitetsrapporten
Og sidst men ikke mindst "Den sammenhængende skole", som klart vi komme til præge vores arbejde i foråret 2013, hvor vi skal se på helhedsskole fra 8-14 for 0 til 6 klasse. Et spændende projekt og vi glæder os til at komme igang.

Så bestyrelse har atter haft en periode hvor meget er sket.

Med dette vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

De bedste hilsner
Skolebestyrelsen.


 

tirsdag den 9. oktober 2012

Trafik sikkerhed - Seden Skole

I skolebestyrelsen er et af vores arbejdsområder trafiksikkerheden omkring Seden Skole.

Vi har her til aften haft et godt møde hvor vi talte om forskellige ting som kan gøres for at øge sikkerheden.

Vi vil i ugen efter efterårsferien være at se i morgentrafikken omkring skolen.

Indenfor den nærmeste fremtid vil der blive lavet forskellige tiltag for at øge sikkerheden, både omkring parkering og information om hvad I som forældre kan gøre.

Her er nogle af de punkter vi har talt om:

  • Seden Birkevej lukkes for alt parkering / standsning alle hverdag 07:00-09:00 / 13:00-15:00, dette markeres langs Seden Birkevej med skilte.
  • Opmærkning foran den lille skolegård på, maling og sten, så det tydeligt fremgår at dette område er brandzone og ikke en parkeringszone.

  • Strandvejen ud for langs hallen her mangler vi en tydelig markering af krydsende skolebørn både på cykel og gående. Vi forestiller os markering med farvet asfalt, skilt med krydsende cykellister, blinkende lygter, bump eller helle anlæg, gerne flere løsninger på en gang.

  • Bommen ned fra krydsningen af Kertemindevejen skal laves så det ikke kan lade sig gøre at der cykles ned af stien. Vi forestiller os en mere fast bom, en højere kantsten, en mere snørklet bom.

  • Opmærkning af cykelsti på Strandvejen, vejen er bred og indbyder til at der køres stærkt. Det vil sagtens kunne lade sig gøre at tage en del af vejen i begge retninger og markere den til cykelsti.


Vi har svaret på høring vedr. styrelsesvedtægter for folkeskolerne i Odense Kommune

Høringsvar til styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Odense Kommune.


Skolebestyrelsen på Seden Skole har gennemlæst vedtægterne med interesse, og vil glæde sig til som bestyrelse, at bruge dem som en guideline og støtte i hverdagen.
Ved gennemlæsning er der følgende punkter, som for os ikke er tydeligt uddybet, desuden er der punkter som vi finder bekymrende for vores måde at arbejde på:

Kontaktudvalg:
Vedrørende kontaktudvalg, er vi noget bekymret for den størrelse udvalgene vil få. Når der sam-les så mange forskellige personer i så stor en gruppe, vil det give mindre tid til snak og debat på tværs. Kontaktudvalget er det sted, hvor vi som forældre møder politikkerne, samt får mulighed for at stille spørgsmål, og uddybe vores bekymringer. Ved at udvide gruppen med elevrådsmed-lemmer, mener vi at taletiden for den enkelte bliver mindre.
Elevrådet:
Strukturen omkring elevrådet, er ikke helt klar. Det fremgår ikke hvor mange elevråd skolerne skal have? Laves der et stort elevråd bestående af 1-2 elever pr. klasse, vil det betyde at en skoles elevråd kan være på op til 60 elever.
På vores skole er elevrådet delt i 3 grupper 0-3 klasse, 4-6 og 7-9. Det er ligeledes 7-9 klasse som er repræsenteret i skolebestyrelsen.
Materialet kunne godt bruge en bedre beskrivelse af, hvordan denne gruppering skal være.
Vi håber at ovenstående kommentarer vil give mulighed for, at I ændre lidt i teksten.
Udover dette kan vi kun tilslutte os styrelsesvedtægterne.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen Seden Skole.

Lidt om vores arbejde i skolebestyrelsen

Høringsvar til kvalitetsrapporten 2012
 Undervisningsdifferentiering: Et punkt som bliver endnu mere udfordret når vi integrerer den "Den sammenhængende skoledag for 0-6 klasse". Her er alle muligheder for at bryde med traditionel undervisning. Der skal tænkes ud af boksen, metoder skal afprøves og vigtigst af alt lærerne skal have lyst til at prøve det ukendte. Her skal kommunen klæde sine medarbejdere på og hjælpe dem på vej i den nye proces.
Eksemplet her i rapporten viser også tydeligt, at opgaven ikke er let, og lærerne skal ledes i den rigtige retning. Så mere fokus på støtte og vejledning vil klart forbedre fremtiden.
En synliggørelse for forældre om evaluering, hvad man evaluere og hvordan man gør, vil også klart gavne, så de kan se effekten, af de forløb der er i skoledagen.
IT Ved flere og flere smart bords i klasserne stiller vi krav til lærerne om større IT kompetencer. Men samtidig øges mulighederne for at spare på lærermidler. Internettet bugner af værktøjer og materialer, nu bliver kunsten så at vælge det rigtige.
Folkeskolerne halter stadig bagud. Måske er tiden moden til at sidestille bærbar/mobiltelefoner med blyant og viskelæder, så det er elevernes ansvar og ikke skolens? Dette vil klart højne kvaliteten og fleksibiliteten.
Dog skal man huske, at en PC eller iPad skal bruges som redskab i undervisningen. Den kan ikke kun være erstatning for noget, men bruges også som et supplement redskab. DBL Det har været en spændende til at været med til at starte DBL op. Vi har stillet mange spørgsmål, men glæden har også været stor, når undervisning og pædagogisk aktivitet er set smeltet sammen. SFO Ved indførsel af DBL og heldagsskole for 0-3 kl. har vi oplevet at SFO´ens muligheder for at tilbyde mange aktiviteter er mindsket. Der er mindre tid i selve SFO´en. Til gengæld har vi så nydt glæde af de pædagogiske kompetencer i skoletiden. Konklusion Generelt er rapporten interessant læsning. Beskriver i gode vendinger folkeskolen, opgaverne deri og de udfordringer der er i hverdagen.
Nogle punkter kan vi direkte henføre til vores egen skole, og andre ligger lagt fra vores hverdag. Men et står klart, der skal ændres endnu mere over den næste årrække. For at det hele skal lykkes og gå op i en højere enhed, skal der uddannelse, støtte, og mere vejledning til lærerne.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen Seden Skole

fredag den 31. august 2012

Skoleåret er startet og vi har haft vores første møde i skolebestyrelse sammen med skolens ledelse.

Vi har besluttet at arbejde med trafikken og sikkerheden omkring vores børns skolevej. Arbejdet startede allerede sidste år, og fortsætter i år.

I løbet af de næste par uger vil vi i skolebestyrelsen komme ud til klasserne når der holdes forældre møder for at hilse på jer.

Husk at vi forældre, som sidder i skolebestyrelsen er jeres talerør til skolens ledelse.

I er altid velkommen til at kontakte os.

onsdag den 15. august 2012

Klar til skoleåret 2012/13

Kære Alle forældre såvel nye som gamle!

Velkommen til skoleåret 2012/13. Håber I har nydt sommeren og dens oplevelser.

Skolenbestyrelsen er allerede trukket i arbejdstøjet og har i aften afholdt deres første interne møde, for at lære hinanden at kende og tale om fokus områder.

Bestyrelsen består nu af 4 gamle og 3 nye medlemmer.


Fra Venstre: Christina, Charlotte, Danny, Merete, Helena og Ulla.
Fraværende: Dorte - men vi skal nok lave en billede med os alle.

Vi har defineret hvilke fokus områder, vi ville arbejde med i dette skole år. Og valget er:
  • Trafik
  • Oprydning og forenkling af Skoleporten og intra

Vi glæder også rigtigt meget til at komme rundt og hilse på jer forældre ved de kommende forældremøder her i august og september.

Vi glæder os også til at høre fra jer, når I har gode ideer eller problemstillinger som i gerne vil have vi tager op i bestyrelsen.

Så velmødt til et nyt og spændende skoleår på Seden skole.

Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen

onsdag den 20. juni 2012

DBL og helhedskole for 0 til 3 klasse

I går aftes havde vi et forældremøde for 0,1 og 2 klasse, hvor Jakob og Ingelise orienterede om hvordan skoledagen for 0-3 klasse vil se ud efter sommerferien.

Først og fremmest vil jeg gerne takke jer som mødte op, tak for gode spørgsmål og interesse for jeres/vores børns skoledag.

Facts om hvad det nye skoleår betyder:
  • Skolegang fra kl. 8:00 til 14:00
  • Alm. lektioner mellem 8:00 og 13:20.
  • 13.20 til 14:00 pædagogisk aktivitet afhængig af klassetrin.
  • Der vil forsat være DBL timer som vi kender dem i dag, men også valghold og valgfag vil vi komme til at se mere af i den nye struktur.
  • DBL er nu ikke længere et 3 års forsøg for Seden Skole, men en permanent del af vores hverdag.

Efter præsentationen var det mulighed for debat og stille spørgsmål. Jeg vil her kort ridse nogle af spørgsmål/kommentarer op:

  • 0 Klasse forældre var rigtig glade for denne skolegang.
  • Der var spørgsmål om vi havde forholdt os til det at 0-1 klasse ofte var trætte når det var så lang en dag. Havde vi udfordret politikerne på dette?
  • Der var bekymring for at der kun var 2 pædagoger til 3 klasser for henholdsvis 2 og 3 årgang.
  • Der var snak om med forlængelse af 40 min. pr. skoledag, hvorfor fik vi så ikke nedslag i SFO betaling.
Når vi i august vender tilbage til klasser kan vi glæde os til at hører mere om hvordan lærerne og pædagoger har planlagt den nye tid der er ekstra.

Den væsentlige ændring er at vi nu tilbyder en helhedskole, hvor SFO delen flyder mere over som en del af skoledagen.

Skolebestyrelsen bakker op omkring denne nye måde, men vi vil også rigtigt gerne have jeres tilbagemelding og kommentarer, så tøv endelig ikke med at skrive til os.

Hilsen
Skolebestyrelsen

onsdag den 13. juni 2012

2 år er gået …

I august 2010 tiltrådte en helt ny skolebestyrelse. Så mange ting skulle læres fra bunden. For ledelsen betød den nye skolebestyrelse også en ny tilgang til møderne, andre spørgsmål og forventninger.
Facts om hvad vi har lavet i de 2 år:
-          Udskiftning af enkelte pladser i bestyrelsen, har betydet at vi har brugt alle vores suppleanter på 12 måneder, det betød at det varede lidt, før vi fik arbejdsro.
-          Første store opgave var lukning af skoler og sammenlægninger. Vi deltog i møder og fik skrevet det første af mange høringssvar til kommunen – Børne- og ungeudvalget.
-          Høringsvar er blevet en del af vores hverdag, og faktisk har vi på 2 år lavet 9 af slagsen. Vi har kommenteret kvalitetsrapport på kommunen, skolens KIS rapport og oplæg til ny struktur og anden måde at fordele økonomiske midler på.
-          Internt har vi arbejdet med forskellige ting:
o   Kontrakten med køleskab i klasserne
o   Principper for klassesammenlægning
o   Principper for orden og opførelse
-          Trafik har og er en af vores store interesse punkter. Vi er så småt i gang. I vinter afholdt vi en aften et møde for at brainstorme på trafikken omkring skolen, rigtigt mange forældre mødte op til en god debat.
-          Rent praktisk har vi brudt murerne ned omkring cykelskurerne i samarbejde med servicepersonale og forældre – tak for indsatsen til alle der deltog.
-          Økonomi er også et af de store arbejdspunkter. Vi har arbejdet med sparekataloger, som betød at lejerskolerne måtte fjernes fra budgettet, meget mod vores vilje, men vi er nødt til at spare.
Vi kunne sikkert nævne meget mere, men med ovenstående håber vi at have givet jer et indblik i hvad vi laver.
Til august sker der udskiftning i skolebestyrelsen. Da vi har rullende valg til bestyrelsen, hvor 4 er valgt fra 2010-14 og 3 fra 2012-16, osv…, dette betyder rigtigt meget for skolebestyrelsen, så vi derved ikke vil komme til at stå i en situation, hvor alle går på samme tid.
Den nye bestyrelse har konstitueret sig selv og ser ud som følgende:
  • Formand Charlotte Veppler, repræsentant for 8. og 9. klasse
  • Næstformand Helena Andersen, repræsentant for 4. og 7. klasse
  • Ordstyrer Danny Brønnum, repræsentant for 3. klasse
  • Merete Daubjerg, repræsentant for 2. klasse
  • Dorthe Sørensen, repræsentant for 5. og 6. klasse
  • Ulla, repræsentant for 1. klasse
  • Christina Bang-Bentzen repræsentant for 0. klasse
Med denne beretning, har vi kun tilbage at sige tak for henvendelserne i år. Vi håber rigtigt meget at I som forældre, også i fremtiden vil bruge os, til at fremme dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem.
God sommer til jer alle.
På bestyrelsens vegne
Charlotte Veppler


tirsdag den 12. juni 2012

Arbejdsdag på skolen, 9. juni

Da Carsten Høyers tekst på skolens hjemmeside rammer meget godt og vi i skolebestyrelsen er meget enige, har vi her kopieret Carstens tekst:

Kære alle.

Arbejdslørdagen i går blev en fantastisk dag med masser af aktivitet af alle.


Vi var ca. 20 voksne og en del børn, og arbejdsmålet for dagen var, at vi skulle nå at nedbryde 4 mure og genopbygge dem i en ½ meters højde.

Arbejdet gik hastigt og det var en fornøjelse at være en del af.

Da arbejdet med de 4 mure var afsluttet og vi havde fyldt en container med murbrokker, var vi kun halvt henne i arbejdsdagen, så vi måtte i gang med det næste sæt mure.


Der var arbejde til alle:

- Murværk blev brudt ned, og "den enlige murer" byggede op igen.
- Dækfliser og mursten skulle renses af og genbruges
- Alt andet murværk og cementrester skulle køres væk
- "Kokkedamerne" sørgede for kaffe og dejlige hjemmebagte boller og senere på dagen for flotte og lækre sandwich.
- Der blev fejet og fjernes ukrudt og gjort rigtig pænt på området
- og endelig oplevede vi en masse god social sammenværd.

Charlotte Veppler tog billeder og midt på dagen fik vi besøg af en journalist fra Uge-Avisen, som tog billeder og lavede interviews.


Da klokken blev 17.00 kunne vi takke af for en vellykket arbejdsdag på Seden Skole, og til de fodboldinteresserede kom der endnu en belønning i Danmarks sejr over Holland senere på aftenen.

Vi var rigtig mange, der nu har fået mod på endnu en arbejdsdag hen i efteråret, så de sidste planlagte arbejdsopgaver kan gøres færdige.

Endnu engang mange tak til alle, der mødte op denne arbejdslørdag, og gjorde en kæmpe indsats for skolen, og det bliver sikkert ikke den sidste


Vi fra skolebestyrelsen ønsker også at takke for forældrenes indsats - og er også med på et nyt projekt.

Pbv.
Heidi

tirsdag den 6. marts 2012

Trafikgruppen

På trafikmødet først i februar, blev der nedsat en gruppe af 5 forældre, der i fællesskab vil varetage nogle trafikale opgaver.
Bl.a. vil gruppen kontakte kommunen vedr. sikring af trafikken omkring skolen.
Nærmere information følger løbende.

En stor tak fra skolebestyrelsen til trafikgruppen - dejligt at I hjælper.

Er der i øvrigt spørgsmål eller problemstilling vedr. trafik, kan Helena fra skolebestyrelsen kontaktes.


Skolebestyrelsen

onsdag den 8. februar 2012

Trafikmøde, 6. februar 2012

Tak for et flot fremmøde til vores trafikmøde mandag aften den 6. februar.

Det var rigtigt dejligt at så mange havde lyst til at møde op og debattere trafik med skolebestyrelsen.

Tak for gode input og forslag.

Skulle der være forældre derude, som oplever ting i trafikken, der tænker "hvis vi nu gør sådan i stedet" så send os endelig nogle forslag.

Tak til den arbejdsgruppe af 6 frivillige forældre, der sammen med Helena og Merete fra skolebestyrelsen der nu skal laver nogle konkrete ting.

Arbejdsgruppen holder møde mandag den 13. februar kl. 19 i området omkring kontoret.



Venlig hilsen

Charlotte Veppler

søndag den 29. januar 2012

Trafikmøde 6. februar kl. 1900

Kære forældre 
I inviteres hermed til Trafikmøde, den 6. februar 2012 kl. 19 – 20.30 
– vi mødes foran kontoret ved lærerværelset 
  
Det er vort ønske at forbedre trafikken omkring skolen og vi ønsker derfor støtte, opbakning, andre kommentarer og feed-back fra alle forældre. 
Mød op og deltag i debatten, så vi kan sikre at vores børn kommer sikkert til skole og hjem igen - hver dag. 
  
Tilmelding via forældreintra - til højre under "arrangementer." 
    
Skolebestyrelsen 
Seden Skole

mandag den 2. januar 2012

Hurra - ny bom ved broen over Kertemindevej/Lundemosevej/Seden Birkevej

Endelig er vores bønner blevet hørt og kommunen har udskiftet bommen, der ofte blev bundet fast til hegnet, hvorved cyklister kom ned fra broen i fuld fart og direkte ud på vejen uden at stoppe.
Se, hvor fin den er...