tirsdag den 9. oktober 2012

Trafik sikkerhed - Seden Skole

I skolebestyrelsen er et af vores arbejdsområder trafiksikkerheden omkring Seden Skole.

Vi har her til aften haft et godt møde hvor vi talte om forskellige ting som kan gøres for at øge sikkerheden.

Vi vil i ugen efter efterårsferien være at se i morgentrafikken omkring skolen.

Indenfor den nærmeste fremtid vil der blive lavet forskellige tiltag for at øge sikkerheden, både omkring parkering og information om hvad I som forældre kan gøre.

Her er nogle af de punkter vi har talt om:

  • Seden Birkevej lukkes for alt parkering / standsning alle hverdag 07:00-09:00 / 13:00-15:00, dette markeres langs Seden Birkevej med skilte.
  • Opmærkning foran den lille skolegård på, maling og sten, så det tydeligt fremgår at dette område er brandzone og ikke en parkeringszone.

  • Strandvejen ud for langs hallen her mangler vi en tydelig markering af krydsende skolebørn både på cykel og gående. Vi forestiller os markering med farvet asfalt, skilt med krydsende cykellister, blinkende lygter, bump eller helle anlæg, gerne flere løsninger på en gang.

  • Bommen ned fra krydsningen af Kertemindevejen skal laves så det ikke kan lade sig gøre at der cykles ned af stien. Vi forestiller os en mere fast bom, en højere kantsten, en mere snørklet bom.

  • Opmærkning af cykelsti på Strandvejen, vejen er bred og indbyder til at der køres stærkt. Det vil sagtens kunne lade sig gøre at tage en del af vejen i begge retninger og markere den til cykelsti.


Vi har svaret på høring vedr. styrelsesvedtægter for folkeskolerne i Odense Kommune

Høringsvar til styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Odense Kommune.


Skolebestyrelsen på Seden Skole har gennemlæst vedtægterne med interesse, og vil glæde sig til som bestyrelse, at bruge dem som en guideline og støtte i hverdagen.
Ved gennemlæsning er der følgende punkter, som for os ikke er tydeligt uddybet, desuden er der punkter som vi finder bekymrende for vores måde at arbejde på:

Kontaktudvalg:
Vedrørende kontaktudvalg, er vi noget bekymret for den størrelse udvalgene vil få. Når der sam-les så mange forskellige personer i så stor en gruppe, vil det give mindre tid til snak og debat på tværs. Kontaktudvalget er det sted, hvor vi som forældre møder politikkerne, samt får mulighed for at stille spørgsmål, og uddybe vores bekymringer. Ved at udvide gruppen med elevrådsmed-lemmer, mener vi at taletiden for den enkelte bliver mindre.
Elevrådet:
Strukturen omkring elevrådet, er ikke helt klar. Det fremgår ikke hvor mange elevråd skolerne skal have? Laves der et stort elevråd bestående af 1-2 elever pr. klasse, vil det betyde at en skoles elevråd kan være på op til 60 elever.
På vores skole er elevrådet delt i 3 grupper 0-3 klasse, 4-6 og 7-9. Det er ligeledes 7-9 klasse som er repræsenteret i skolebestyrelsen.
Materialet kunne godt bruge en bedre beskrivelse af, hvordan denne gruppering skal være.
Vi håber at ovenstående kommentarer vil give mulighed for, at I ændre lidt i teksten.
Udover dette kan vi kun tilslutte os styrelsesvedtægterne.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen Seden Skole.

Lidt om vores arbejde i skolebestyrelsen

Høringsvar til kvalitetsrapporten 2012
 Undervisningsdifferentiering: Et punkt som bliver endnu mere udfordret når vi integrerer den "Den sammenhængende skoledag for 0-6 klasse". Her er alle muligheder for at bryde med traditionel undervisning. Der skal tænkes ud af boksen, metoder skal afprøves og vigtigst af alt lærerne skal have lyst til at prøve det ukendte. Her skal kommunen klæde sine medarbejdere på og hjælpe dem på vej i den nye proces.
Eksemplet her i rapporten viser også tydeligt, at opgaven ikke er let, og lærerne skal ledes i den rigtige retning. Så mere fokus på støtte og vejledning vil klart forbedre fremtiden.
En synliggørelse for forældre om evaluering, hvad man evaluere og hvordan man gør, vil også klart gavne, så de kan se effekten, af de forløb der er i skoledagen.
IT Ved flere og flere smart bords i klasserne stiller vi krav til lærerne om større IT kompetencer. Men samtidig øges mulighederne for at spare på lærermidler. Internettet bugner af værktøjer og materialer, nu bliver kunsten så at vælge det rigtige.
Folkeskolerne halter stadig bagud. Måske er tiden moden til at sidestille bærbar/mobiltelefoner med blyant og viskelæder, så det er elevernes ansvar og ikke skolens? Dette vil klart højne kvaliteten og fleksibiliteten.
Dog skal man huske, at en PC eller iPad skal bruges som redskab i undervisningen. Den kan ikke kun være erstatning for noget, men bruges også som et supplement redskab. DBL Det har været en spændende til at været med til at starte DBL op. Vi har stillet mange spørgsmål, men glæden har også været stor, når undervisning og pædagogisk aktivitet er set smeltet sammen. SFO Ved indførsel af DBL og heldagsskole for 0-3 kl. har vi oplevet at SFO´ens muligheder for at tilbyde mange aktiviteter er mindsket. Der er mindre tid i selve SFO´en. Til gengæld har vi så nydt glæde af de pædagogiske kompetencer i skoletiden. Konklusion Generelt er rapporten interessant læsning. Beskriver i gode vendinger folkeskolen, opgaverne deri og de udfordringer der er i hverdagen.
Nogle punkter kan vi direkte henføre til vores egen skole, og andre ligger lagt fra vores hverdag. Men et står klart, der skal ændres endnu mere over den næste årrække. For at det hele skal lykkes og gå op i en højere enhed, skal der uddannelse, støtte, og mere vejledning til lærerne.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen Seden Skole