onsdag den 20. marts 2013

Kære forældre vi har i dag fremsendt nedenstående brev til Odense kommune omkring ønsker til forbedring af skolevejen.

Med dette ønsker vi jer alle en rigtig god påske.

Hilsen
Charlotte Veppler

 

 

Til Thomas Povlsen

By- og Kulturforvaltningen
Nørregade 36 - 38
Odense Slot, indgang M
5000 Odense C



Odense den 20. marts 2013

Brev til Kommunen omkring trafikken om Seden Skole

Forældrerepræsentanterne i Skolebestyrelsen på Seden skole, har gennemlængere tid arbejdet med de trafikale forhold omkring Seden Skole. Vi har afholdt fælles møde med forældre, set på vejene omkring skolen. Vores ønske at gør skolen vejen så sikker som mulig, og derved få rigtig mange af vores børn til at cykle eller gå til/fra skole.

Foran ledet af dette valgte vi i uge 43 2012 at brugt 4 morgener på at observere trafikken og tælle forskellige grupperinger af cykler, biler og gående omkring Seden Skole.

Vores tælling viste at der var ca. 220 biler fra kl. 7.45-8:00 på Bullerupvej og Strandvejen, hvor vi har vores indgang til skolen for bilister og cykellister.

Seden Birkevej var vores store bekymring, og vi kunne konstatere, at der konstant holdt 10-15 biler parkeret mellem 7:45 og 8:05. Vi kunne også konstatere, at de parkerede biler udgør en sikkerhedsrisiko for de mange børn, som cykler af Seden Birkevej f.eks. bildøre, der åbner op ud mod de cyklende børn.

I september 2012 havde et uheld, hvor en cyklende dreng blev påkørt på Seden Birkevej. Moderen skrev følgende historie til os:

Jeg er mor til en til Kristian Lange i 6.a. Kristian var så uheldig at blive påkørt torsdag 13.09.2012 på vej til skole. Uheldet skete på Seden Birkevej og Kristian kommer fra broen over Kertemindevej. Heldigvis har Kristian, som altid, sin cykelhjelm på og får kun en mindre hjernerystelse. Cykel er skruet sammen igen og der er købt en ny cykelhjelm. Der var en betjent ved skolen denne morgen, så alt er lige efter bogen. ….Bortset fra at der henstilles til, at man sætter sine børn af ved Fjordager hallen. Jeg er lykkelig for, at jeg har så fornuftig en knægt, der faktisk bruger hovedet og sin cykelhjelm. Men tanken om hvad der kunne være sket er den værste. Jeg har ingen anelse om "hvor meget" der skal til før Seden Birkevej bliver "forbudt" for forældre om morgenen. Den stakkels far, der kørte Kristian ned, er meget berørt af situationen. Han vidste faktisk ikke at man kunne parkere ved hallen. Det ved han nu... Han var forbi hos os i aftes og har betalt for skaden på cyklen og den nye hjelm. Sød og rar og lykkelig for at der ikke skete mere. Mit arbejde ligger i Vejstrup, så dagen starter tidligt for mig. Jeg ville kunne føle mig sikker på, at mit barn kommer sikkert i skole. Der er lang vej hjem når ens barn bliver påkørt. Jeg håber ikke der skal flere ulykker til, før der strammes op på trafiksikkerheden omkring skolen og at vores lille uheld kan skubbe i den rigtige retning.

Med venlig hilsen Lene Ploug

Denne oplevelse fik for alvor bestyrelsen i tænketank.

Ø  Vores første ønsker er, at man på Seden Birkevej indfører parkeringsforbud i begge sider fra Bullerupvej til Lundemosevej mellem kl. 7:00 og 9:00 på hverdage.

Med hensyn til den anden indgang af Seden Skole – Strandvejen er der også en stor sikkerhedsrisiko.

Den bredde vej, gør det for mange bilister oplagt at køre lidt for stærkt. På denne strækning kommer der mange børn fra Krogsløkkeparken, Hyldegårdsvej og Seden Strandby og de skal alle krydse Strandvejen for at komme ind på Skolens område.

I forbindelse med Strandvejen har vi sendt et brev ud til de lokale erhvervsdrivende og beboerne i området, hvor vi henstiller til, at der tages hensyn til, at Strandvejen er en skolevej, hvor vejen krydses af børnene.



 
Ø  Vi kunne godt ønske os, at der blev lavet en klar afmærkning på strandvejen, der indikerer krydsende skolebørn, og at vi langs hallen kunne få stien markeret for gående i den ene side og cyklende i den anden.

Ø   Ligeledes er belysningen på P-plads ved hallen og P-plads på Bullerupvej meget dårlig, så mere lys vil klart øge sikkerheden især i vinterhalvåret, hvor det er mørkt om morgenen.

Ved at lave de 3 ovenstående forslag vil vi øge sikkerheden for vores gående og cyklende børn på deres vej til og fra skole.

Seden er med projektet Cykelglad skole, og en væsentlig forudsætning for at skolen kan arbejde med at bruge cyklen i skolen er, at børnene også transporterer sig på cykel til og fra skolen. I og med at projektet er Odense Kommunes, håber vi meget på at vores forslag til forbedret trafikvej, kan medvirke til projektet bliver en succes.

Vi vil se frem til en dialog omkring disse forslag og gerne en plan for implementering af at disse forbedringer.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Seden Skole

Formand Charlotte Veppler

Email: chvep@eg.dk – Tlf.: +45 2260 5479