onsdag den 4. september 2013

Stillings opslag - Bestyrelsen søger medlem(mer) og lidt nyt om budget forslag....

Så kom vi for alvor igang med skoleåret 2013/14.
Mange forældre møder har været afholdt og de sidste kommer inden for de næste par uger.
Skolestyrelse har bestræbt sig på at være til stede ved hver årgang.
Desværre fik 9 klasserne ikke besøg, men vi håber rigtigt meget at forældrene vil give lyd fra sig, hvis vi på nogen måde kan være behjælpelige.

Skolebestyrelsen er lige nu travlt optaget af høringsvar.
Budgetforslaget for 2014-17 her fik vi 6 dage til at svare, det var ikke længe og det ser bestemt ikke godt ud. Det kan findes på kommunenshjemme side:
http://www.odense.dk/sogning/google?q=budgetforslag%202014
Vores svar blev meget kort se her:

Høringssvar til Odense kommunes budgetforslag 2014-2017
Som skolebestyrelse synes vi ikke, det er rimeligt at forældre med børn i SFO skal være med til at betale for den sammenhængende skoledag. Ligesom det kan ikke passe, at det kun er dem med børn i SFO, der skal betale for at have deres børn i skole, og ikke dem, der har valgt tilbuddet fra.

Det kan ikke være rigtigt, at det er dyrere at have sine børn i SFO end i børnehave, særlig ikke når antallet af timer i SFO, samt normeringen af pædagoger slet ikke står mål med betalingen og kvaliteten af tilbuddet.

Vi er nervøse for vores børn og deres læring, når det af budgettet fremgår at man i løbet af de næste 4 år, hvert år, vil skære på bevillingerne i forhold til alm. Undervisning og særlig undervisning, og vi spørger os selvom, hvordan det er foreneligt med at man vil ”udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan”? Vi har svært ved at se, hvordan skolereformen skal lykkes, når man skærer i udgifterne, samtidig med at skolerne skal inkludere flere elever med særlige behov.

Sidst men ikke mindst, savner vi svar på, hvorledes Børne- og ungeudvalget vil udføre ”sparsommelighed med mod”? Uden at det går ud over vores børns læring og trivsel?

På vegne af Seden Skoles skolebestyrelse.
Christina Bang Bentzen

Næste store opgave er: Kvalitets rapport på Odense kommune overordnet skriver vi lige nu på.

Bestyrelsesmedlem(er) søges
Bestyrelsen er desværre kommet i den situation at vi mangler 2 medlemmer. Ingen af vores suppleanter har haft muligt for at træde til så lige nu søger vi 1-2 er interesseret i at indgå i dialogen med skolen og kommunen. Der afholdes møde hver måned og så samles vi ofte før møderne for at blive klar og 1-2 gange mere.

Skulle du sidde og havde lyst men også en masse spørgsmål er du velkommen til at kontakte formand Charlotte Veppler på 2260 5479.

Husk skolebestyrelsen er til for at skabe dialog mellem skole og forældre og gøres vores børns skole til en god skole.